Der er mange dage hvor jeg tænker over hvor neeemt det var at være gravid med Simon. Jeg havde ingen forpligtelser på samme måde som denne gang. Jeg kunne kaste mig i sofaen og ligge der hele dagen, strikke, bede kæresten hente pizza, lave mad, vaske op og vi ku smide os på sofaen sammen -glo en film og tage en powernap fra 18-19. 🙂
Det er noget andet nu. Det er dejligt Simon er en del af os og ville aldrig i verden putte ham ‘tilbage’ eller noget. Det er utroligt hvordan man i den første graviditet var så dovn og energi forfladt og nu så læser man til eksamen, gør rent, vasker tøj, henter Simon, leger med ham, laver aftensmad, rydder af og så skal Simon i seng. Altså jeg er 36+ 3 i dag og det er sjældent jeg snupper en middagslur. Faktisk tror jeg mine lure midt på dagen kan tælles på to hænder igennem de her 9 mdr 🙂
Utroligt hvilken energi man pludselig får ❤ Heldigvis er vi to om det herhjemme og derfor deler opgaverne imellem. Selvom Jesper knokler med vores haveprojekter og projekter på huset og han derfor er meget ude – både på hverdage om eftermiddagen og de fleste af dagene i weekenderne. Men i weekenden (ja der er længe til, ugen er lige startet) der skal vi hygge ❤ Vi har 5 års dag d 9/11 og skal derfor på hotelophold mens Simon skal hygge med sin mormor.
Det er et kort ophold fra lørdag til søndag på Comwell i Kolding men det er netop i disse situationer vi for det første kan nyde hinanden og at være kærester, men også her vi lader op og genfinder en masse energi.
Det bliver bare SÅ godt. Min plan er at Jesper skal have en omgang massage – helkropsmassage( nej nej ikke af mig, hehe ) fordi han bare knokler sådan ude i haven med tunge sten og fliser. Håber det falder i god jord ved ham – VED jeg det gør 🙂
Så som tommelfinger regel – husk dig/jer selv det gavner helt sikkert i sidste ende. På enten den ene eller anden måde. Der findes også wellness hvor man kan være i deres spaområde for nogle timer, hvis det er fordi man ikke kan være væk fra sit barn endnu – super god løsning, så det er bare med at finde og gribe chancen og gør det for sig selv 🙂
Ha en fantastisk mandag. ❤